Drivhuseffekt
Solstrålingen går gjennom atmosfæren og der reflekter 26% af strålen straks igen ud i verdensrumet fordi tilbagekast fra skyer og forskellige andre partikler i amtosfæren, men skyerne og partiklerene absorber omkring 19% solstråling. Om 55% af strålen opnå ad jordens overflade men 4% tilbagekaste straks igen ud i verdensrumet. Resten bestå af 51%, men dem effektere f.x.
smeltende glacialt, fordampning vands, opvarmning af jordens overflade og til fotosyntese plantene. Strålingen som når til jordens overflade er lys og anden elektromagnetstråling med kort bølgelængde. Der energi varme jorden men jorden sender da fra sig selv som en elektromagnetstråling med betydelig mere bølgelængde end det oprindelige lys. Kun del af elektromagnetstrålingen slipper udenfor atmosfæren, majoritet af dem er absorberet af molekyler i atmosfærene som kaldes drivhusgas. Luftarterne er kuldioxid (CO2), vanddamp, metan, nitrogendioxid (N2O), ozon (O3) og forskellige brom-kulstof (halógen-kolefnissambönd) som blive til i industri. Det er naturlige forløber drivhuseffekt.
Sidste to århundreder er beløbet af kuldioxid forøget. Først og fremmest fordi vi, mennesker brænd betragtelig mængde af fossile brændsler såsom kul, olie, gas og råolie. Det hjælper ikke at vi hugger mere træer en vi planter. Det fører til færre træer til at binde kuldioxid med fotosynteses og mængde kuldioxid tilvækst endvidere ret.
Uden drivhuseffekterne vil jordens middeltemperatur blive omkring -18°C ikke 15°C som er nu.
